Kostumer
(af Felicia Bech Mortensen)

Dette er et lille udpluk af kostumerne til P.S. Skagen

Grunddragt

Severin (Søren) Krøyer

 

Marie Triepcke/Krøyer/Alfvén

Illustrationer:
Grunddragt

Illustrationer:
Krøyers dragt

Illustrationer:
Den røde kjole
Reformkjolen
20'er kjolen

Grunddragt
For at gøre dragtsyningen til et overskuelig projekt, i seminariesammenhæng, så valgte jeg at det kun var hovedpersonerne, der fik en personlig/ individuel dragt. Resten af de kvindelige skuespillerne  gav jeg en grunddragt på og mændene fik mørke jakkesæt. For at adskille mændene fra  hinanden har jeg givet dem forskellige farve veste på. Alle mændene har også fået en sort sløjfe. Den er konstrueret udfra billedet:” Ved frokosten ” af  P.S.Krøyer

 

Den kvindelige grunddragt bliver suppleret med forskelligt  tilbehør, som på den måde kan gøre det ud for forskellige personer.

Grunddragterne blev syet i forskellige grå stoffer. Farven grå blev valgt, da det var en meget brugt ”farve” hos store dele af befolkningen i slutningen af 1800-tallet. Derudover symboliserer det også den ” grå masse ”.  Stofferne var alle forskellige, for det første for at give lidt liv på scenen og for det andet for at vise, at der trods alt var nogen forskel på de forskellige personer.

 

Grunddragterne blev brugt til at lave grupperinger:

 

 

Severin (Søren) Krøyer
Før Krøyer mødte Marie Triepcke var han iklædt samme mørke jakke med vest, som alle andre mænd på daværende tid var.

Men Marie fik ham til at se det smukke i det lyse. Han fik som en af de første mænd i Danmark et lyst jakkesæt i vadmel. Han begyndte også at bruge løse hvide skjorter. Marie og Severin så det smukke i den lyse farve bl.a. på grund af det faktum, at lyset spillede så flot i stoffet. Skyggerne på en hvid dug er meget mere nuanceret end skyggerne på en farvet dug. Og netop lyset var jo så altafgørende for skagensmalerne.

Det lyse vadmelssæt at forsøgt lavet så tæt på virkeligheden som muligt. Kilderne hertil er diverse malerier og fotografier. F.eks. hans eget billede:” Sommeraften ved Skagen strand ”,1899.

 

 

 

Marie Triepcke / Krøyer / Alfvén
Kostumerne til Marie Krøyer er forsøgt lavet så tæt på virkeligheden som muligt. Inspirationen er hentet fra Skagensmalerier og fra de mange fotografier, som Severin Krøyer har taget af Marie. Derudover har jeg, udfra diverse beskrivelser af Marie, forsøgt at tolke, hvilken personlighed Marie kunne have haft, og dermed også hvordan den kunne have påvirket hendes tøjsmag.

 

Oplysninger om Marie:
Daværende ”Københavns smukkeste kvinde” (Hun blev f.eks. jævnligt forfulgt af maleren Repholtz pga. hendes skønhed). Hun blev feteret. Både Brandes og Drachman skrev småforelskede noter til hende (MH s. 139). Drachmann: ”Ja, hun hører til Elverfolket”.(MH. S. 141). Maria havde tidligt forsøgt at blive elev hos Krøyer, hvis billeder hun beundrede. Han afviste imidlertid.  Krøyer møder Maria i Pris 1889 – og er inden blevet spået, at han vil møde sin tilkommende i Paris.

Det blev gift i juli 1889 i Augsburg hos Ms forældre og kom til Skagen i 1891. Marie og Krøyer fik sammen datteren Vibeke, men hverken Severin eller Marie havde særlig meget overskud til den lille pige. I stedet brugte de begge mange kræfter på at realisere sig selv. Severin gennem sine malerier og Marie også gennem sine, men hun blev i høj grad også realiseret gennem sin påklædning og boligindretning. Marie indførte ”reformkjolen” (i empirestil) til Skagenmiljøet. En kjole uden voldsom snøring og korset. Den var i omgivelsernes øjne ikke helt anstændig. Marie var i det hele taget meget optaget af avantgarde. Udover  reformkjolen ” var Marie også den kvinde, der første gang iførte sig en cykeldragt. Hun var på mange måder forgangsbillede i Skagen og vel også i hele Danmark. Udover de førnævnte ting blev hun også kendt for at indføre det ” hvide stof ” . Hvide kjoler, hvide skjorter, hvide duge o.s.v. At man kunne holde hvide tekstiler, signalerede at man tilhørte en klasse, der var renlige og noble.

Marias ambition var at blive maler som AA og Krøyer. ”Det var ikke hendes mand og heller ikke samtidens normer som bremsede hende. Bremsen sad i hende selv” (Hun var et i virkeligheden meget usikkert gemyt med lille selvværd og en stærk selvkritik). I stedet blev hun Krøyers model – og derfor meget kendt, bl.a. via ”l’heure bleue-malerierne, hvor hun fremstår som en æterisk bleg madonna.

Senere blev hun gift 1912-1936 med Hugo Alfvén. Flyttede med ham til Sverige, hvor hun mest er kendt som kunsthåndværker og møbeldesigner.

 

Den røde kjole

1891
Inspirationen er hentet fra filmen: ” Klinkevals ”,(Instruktion, Hans Kristensen, Distributør Nordisk Film, Biograf, 29.10.1999) som foregår i nogenlunde samme periode. Den røde farve skal være symbolet på den kærlighed, der opstår mellem Krøyer og hende. Kjolen er lidt nedringet, dog uden at være for udfordrende. Hun var attraktiv, men ønskede det i virkeligheden ikke. Derfor skal kjolen være et udtryk for denne dobbelthed. Da Marie har denne kjole på i musicalen, er det første gang, man ser hende på scenen. Derfor er det meget vigtigt, at man virkelig får øje på hende. Derfor har jeg valgt at den røde kjole skal have påsat bånd i komplementærfarven grøn.

Kjolen bliver også brugt, da Marie besøger Krøyer på Sindssygehospitalet. Her bærer hun et sort sjal, som har det formål dels at virke som overtøj, og dels at fjerne fokus fra den attraktive Marie. Når hun binder sjalet kan hun virke mere tilknappet.

                

Reformkjolen

1892
I scene 1 er Marie  iklædt denne kjole. Idéen til kjolens form kommer fra forskellige billeder som Krøyers billede ” Sommeraften på Skagen Sønderstrand ”1893 og ” Sommeraften ved Skagen ”.

 

 

20’er kjolen

1926
Gennem hele sit liv var Marie meget optaget af mode. I denne scene er Marie blevet en gammel kone, men det til trods, er hun stadig den af de tre damer ( Anne Ancher, Martha Johansen og Marie Alfvén ), der følger moden mest. Hun har fået en kjole, hvor hun viser ankler ( noget nyt på daværende tidspunkt ), og taljen sidder meget langt nede på kjolen. Derudover har en lang perlekæde givet et nyt look i 1926. Jeg har valgt den blågrå farve, som udtryk for, at Marie trods alt er blevet en gammel kone.

Det sidste fotografi man har fundet af Marie Alfvén, er taget i 1946. På dette billede har hun iført sig en ræv om halsen. Jeg har her leget med tanken om, at Marie allerede har fået denne ræv i 1926. Dette har jeg også valgt, da jeg mener at denne røde ræv, er meget flot farvemæssigt til den gråblå farve.