HYLDESTSANG TIL AFTENAKADEMIET
Tekst: Per Christensen.
Musik: Jens Olsen

Hør musikken

Kom, venner, nu vil vi samles i en sang
og prise glæden, som er gæst.
Vort bord er dækket og her er bægerklang,
nu akademiet holder fest!
Vi champagnen vil skænke til Annas Pris,
Hun i livets cheraus er harmoni,
Desto mer´ kan vi andre beruse os
i vort aftenakademi.

Til Bacchus vil vi i aften gi´ os hen
og smage sødmen af hans kys,
og tale sammen om kunsten, ven til ven,
På Skagen er natten mageløs.
Vi champagnen vil skænke til kvindes pris.
Hun er skøn, selve livets poesi.
Lad os sammen med hende beruse os
i vort aftenakademi

Martha: Åh, jeg væmmes!
Se, hvor skamløst, de sig tér i kvæld.
Hvilket sminket verden uden sjæl.
Hvorfor skal vi altid bare lege med,
når Søren spiller op ?
Hvorfor er det sådan? Jeg vil ikke mere
bare følge trop.
Viggo, kom så går vi.
Lad os bryde op nu.
Glæden er så tom,
Overfladiskheden stikker fjæset frem.
Derfor vil jeg hjem,
Derfor siger jeg:
Viggo, vi går hjem,

Aftenakademiet
Vi champagnen vil skænke til kvindens pris,
Hun er skøn, selve livets poesi.
Lad os sammen med hende beruse os
i vort aftenakademi.

Martha: Nej, nu vil jeg ikke mere være med.
Derfor vil jeg hjem,
Derfor siger jeg:
Viggo, vi går hjem,

Aftenakademiet
Når dagen gryr man os atter finde vil
i sving med pensel og palet
For Skagens lys gi'r et prægtigt farvespil
og i det kan vi aldrig se os mæt
Vi champagnen vil skænke til kunstens pris,
men nu fred være med vort staffeli.
For i aften da vil vi beruse os
i vort aftenakademi