LYSE NÆTTER 2
Tekst: Lone Dall og Holger Drachmann.
Replik: Viggo Ernst Thomsen
Musik: Jens Olsen

Søren:
På stranden skælver ej det mindste blad.
Her ruller søen sølvblank ud sit bad.
Se solnedgangen lejrer sig til vands,
og spreder sine stråler ud i glans.

Kor:
Du skuer mod uendelige sletter
af barndomsminder uden mørke pletter.
Vemodig, glad; -
De lyse nætter, de lyse nætter, de lyse nætter ved Skt. Hans, de lyse nætter.

Drachmann:
Vi har her i den lyse sommernat brug for at blive sat i den rette poetiske stemning. Dans for mig, skønne kvinder! Dans for Danmarks kunstner. Dans som elverpiger ud i sommernatten! Det vil inspirere mig til det, jeg arbejder på. Lige nu.

Kor af dansende kvinder:
Se havets bølgeslag der skyller ind,
og bader sig i solens sidste skin.
Hør vindens brise spille op til dans.
Åh, lyse sommernætter ved Skt. Hans.

Du skuer mod uendelige sletter…